Socialdemokraterne vil arbejde aktivt for, at Fredensborg kommunes status som klimakommune munder ud i, at kommunen bliver CO2 neutral. Vi foreslår, at kommunen etablerer et samarbejde om opgaven med boligforeninger, grundejerforeninger og erhvervsvirksomheder.

Hjemmeplejens biler skal udskiftes med el-biler

Overalt hvor det er muligt, skal kommunen anvende nye miljøvenlige teknologier, som sparer miljøet for udledning af skadelig CO2.

Solopvarmning er sådan en miljøvenlig teknologi, vi bør anvende. Kommunens bygninger skal udstyres med solfangere, som kan levere bidrag til bygningernes opvarmning og reducere CO2 udledningen.
Hvor der kun findes EL som opvamningskilde, skal der, ud over solfangere, anvendes varmepumper, som udnytter energien meget bedre end EL-radiatorer.

Kommunens biler er også et godt eksempel på, at der er mere miljøvenlige teknologier til rådighed. Vi ønsker f.eks. at hjemmeplejens benzinbiler udskiftes med EL-biler hurtigst muligt.

Desværre ligger Fredensborg kommune, vindmæssigt set, ikke optimalt for store vindmøller, men husstandsvindmøller på fritliggende ejendomme er et godt alternativ, som vi gerne ser anvendt.

Udover CO2, vil vi også reducere trafikstøjen i byområderne. Derfor foreslår Socialdemokraterne, at enhver ny vejbelægning i kommune udføres med støjdæmpende materialer, for at begrænse vejstøjen fra biltrafikken, der fortsat i mange år frem vil belaste vores byområder.

Hans Nissen,
Formand for Social- og sundhedsudvalget

Budgetforliget, der er indgået uden om Venstre og Konservative, giver et anderledes budget, der for alvor skaber positiv balance i Fredensborg Kommunes voldsomt pressede økonomi, og dermed fremtidigt rum til prioriteringsdebatter frem for den sædvanlige nedskæringsdiskussion.

Det er beklageligt, men desværre uundgåeligt, at budgettet betyder serviceforringelser på en række områder, og at der nedlægges 95 årsværk samtidigt med personskatten forhøjes med 44 millioner kroner.

Men for Socialdemokraterne er det altafgørende, at budgettet er fremtidssikret, og ikke bygger på luftige besparelser og indtægter, som alligevel ikke kan realiseres. Det blev den knast, som betød, at V&K ikke blev en del af budgetforliget. V&K ville netop pumpe luft i budgettet for at reducere skatteforhøjelsen til 27 millioner.

Der er altid usikkerhedsfaktorer i et budget, der rækker fire år frem, men forligspartiernes budget er ualmindeligt robust. Den eneste reelle usikkerhed, der kunne være, er, hvorvidt der kan realiseres salgsindtægter for 30 millioner kroner årligt i hele perioden.
Derfor er det afgørende, at der er en kassebeholdning, som kan opfange udsving i salgsintægterne, og det er sikret, ved at der gennem perioden opbygges en kassebeholdning på op til 73 millioner kroner.

Hans Nissen
Medlem af Økonomiudvalget
Kandidat for Socialdemokraterne

Den Konservative kandidat, Keld Scharling, angriber byrådsflertallet, der uden Konservatives stemmer besluttede at opføre en ny skole på Vilhelmsro til 135 millioner. Han mener, at skolen er inderligt overflødig,

Keld Scharling lader sig ikke forstyrre af fakta. Børnetallet er faldende i Fredensborg by; ja, men der er stadig brug for undervisning af eleverne i Asminderød skoledistrikt, og der er ikke nu eller i fremtiden plads på de to tilbageværende skoler.

Det erkender Konservative også, men partiet kræver, at opgaven i stedet løses ved udbygninger på Endrup- og Fredensborg skole med et spor hvert sted.
Og sjovt nok, prisen for det konservative udbygningsforslag er, ja, lige netop135 millioner.

Underligt Scharling kan nå frem til, at byrådsflertallets beslutning er uansvarlig og komplet overflødig, mens det økonomisk set lige så dyre projekt Konservative er fortalere for, er nødvendigt og økonomisk forsvarligt.

Fagfolk siger, at en to- eller firesporet skole pædagogisk set er betydeligt bedre end en tresporet, og det bekræftet til fulde, at det var den rigtige, ansvarlige, fremtidssikrede og pædagogisk korrekte beslutning Socialdemokraterne sammen med byrådsflertallet tog mandag den 28. september. Til lykke til elever, forældre og lærere på Asminderød Skole!

Hans Nissen
Medlem af økonomiudvalget
Kandidat for Socialdemokraterne

Brandberedskabet i syd er i fornyet udbud
Af Hans Nissen

Brandberedskabet i syd er i fornyet udbud

Falcks fællestillidsrepræsentant frygter, at brandberedskabet i Nivå og Kokkedalområdet vil blive forringet med fare for menneskeliv som konsekvens, fordi økonomiudvalget har besluttet at lave en ny udbudsrunde af brandslukningsopgaverne.
For Socialdemokraterne er det af afgørende betydning, at brandberedskabet er fuldt forsvarligt i hele kommunen, også i Kokkedal og Nivå.

Vi vil afgjort ikke være med til at sætte borgernes liv og helbred på spil for at opnå en kortsigtet økonomisk gevinst, på den anden side ønsker vi heller ikke at belaste borgernes pengepung med større udgifter end der reelt er behov for, også når det drejer sig om brandberedskab.

Men det ligger helt fast, at vi ikke på nogen måde vil acceptere en løsning, der ikke sikrer et fuldt forsvarligt brandberedskab.

I processen har kommunen involveret brandsagkyndige rådgivere, ligesom der løbende er drøftelser med Falck som i øjeblikket varetager opgaven.Når resultatet af udbudsrunden foreligger, vil Socialdemokraternes indstilling til, hvordan det fremtidige brandberedskab skal struktureres, være under klar indflydelse af de anbefalinger vi får fra de brandsagkyndige.

Socialdemokraterne vil afgjort ikke acceptere at ønsket om lav pris kommer til at stå i vejen for kravet om et sikkert brandslukningsberedskab.

Gennem længere tid, helt tilbage fra den gamle Fredensborg-Humlebæk kommunes tid, har Dansk Bridge Forbund som ejer Asminderød kro, ønsket at udstykke store dele af kroen i ejerlejligheder.

Asminderød Kro fik sin første bevilling i 1678,og siden har kroen dannet rammen om store dele af folkelivet i det gamle Asminderød.

I dag indeholder kroen en velfungerende restaurationsvirksomhed med selskaber og a’ la carte. Derudover leverer kroen en del mad ud af huset.

Socialdemokraternes holdning har hele tiden været, at Asminderød Kro er en del af historien i Asminderød landsby, og vi ønsker at der skal være plads til at der også i fremtiden kan kro på stedet.

Vores udgangspunkt var og er, at Bridgeforbundet som sådan kan få lov at udstykke ejerlejligheder i den del sydlige længe af kroen, som i dag bruges til administration og forlag. Men det er en forudsætning, at hele kroens ydre ikke ændres, men at bygningerne fastholdes i det udtryk de har nu, og som de har haft i mange år tilbage.

Desværre måtte vi også i denne sag konstatere, at der i vores byråd er mere administration og juridisk skoleridning, end sund politisk overvejelse og afvejning.

I sagen om kroen måtte vi gennem utroligt meget hyl og skrig, fordi et flertal blandt politikerne i byrådet hellere ville ville lukke kroen og slippe for vrøvl med ejere og jurister, end at sørge for, at en vigtig kulturmarkør kunne bestå for fremtiden.

Heldigvis stod socialdemokraterne fast.

Ejerne påstod frejdigt, at det slet ikke kunne lade sig gøre at drive kro på stedet, og at når det skete alligevel, så var det fordi forpagteren fik en klækkelig rabat på huslejen. Påstanden var, at hvis der skulle betales markedshusleje, ville kro driften ikke kunne overleve.

Det er jo i sig selv en bemærkelsesværdig påstand. Bemærkelsesværdig, fordi markedsværdi ikke er noget man beslutter hvad er, men er et udtryk for den værdi man kan opnå i et givet marked.

Og ejerne af Asminderød kro får altså præcis den husleje, som markedet tilskriver, at den nuværende lovlige anvendelse af kroen som kro kan oppebære.

Projektmagerne forsøgte så at lave et projekt, der indebar, at kro driften blev skubbet helt op i den nordlige den af kroen, fordi der skulle være plads til de dyre ejerlejligheder i resten.

Det ville betyde en betydelig investering i bygningsrenovering og nyindretning af et produktionskøkken, en investering, som krodriften ikke ville kunne bære.

Socialdemokraterne fastholdt stædigt under hele forløbet, at kro driften fortsat skal opretholdes i det areal der i dag er til rådighed for kroens forpagtere.

Undervejs i processen blev vi udsat for en helt urimelig pression fra politisk hold, men også fra administrationen, som blandt andet fik fabrikerede juridiske notater, som alene havde til formål at underbygge deres påstand om, at det ville være ulovligt at nægte en udstykning som ejerne ønskede.

Vores svar på presset var, at vi krævede at kommunen fortsatte med at forhandle med ejerne, for at finde en løsning alle kunne leve med, men det ville hverken forvaltning, borgmester eller et politisk flertal være med til.

Det var så langt ude, at vi blev truet med, at vi ville blive holdt personligt økonomisk ansvarlige, hvis vi ikke makkede ret. Det gjorde vi så ikke.

I stedet fastholdt vi, at vi ikke under nogen omstændigheder ville acceptere en situation, hvor kro driften fik forringet sine muligheder. Det lykkedes at få Plan Udvalget til at indstille, at der skulle nedlægges et § 14 forbud mod ombygningen, som ville betyde, at ejerne måtte opgive deres planer.

Imidlertid var det klart, at der i økonomiudvalg og byråd ville være et flertal mod § 14 forbuddet. Alligevel fastholdt vi under økonomiudvalgets behandling, at vi ville kræve at byrådet tog stilling til nedlæggelse af forbuddet.

Og det skabte en del panik, for ganske vist mente flertallet, at det ville være ulovligt, men samtidigt ville de ikke risikere at skulle stemme mod kroens redning på et åbent byrådsmøde.

Under hele processen forsøgte vi at skabe alliancer på tværs af partiskel ind i den borgerlige lejr, for vi kunne ikke få hjælp hos vores normale alliancepartnere i krospørgsmålet.

Den operation lykkedes fuldt ud, og så sent som på dagen hvor sagen skulle afgøres i byrådet, havde jeg forhandlinger med konservative, som efterhånden var blevet presset hårdt fra deres bagland for være med til at finde en løsning.

Derfor fik vi lavet en aftale om, at jeg skulle stille 2 forslag på byrådsmødet. Det ene var vores oprindelige om at fastholde § 14 forbuddet, og et alternativt om, at der skulle indledes endnu en forhandlingsrunde med ejerne, og at byrådet ikke ville acceptere, at kro driften fik stillet mindre eller andet areal til rådighed, end det de har for nuværende.

Da det stod klart, at der ville være et flertal for endnu en forhandlingsrunde, endte det med, at et samlet byråd stillede sig bag beslutningen.

Ingen ville trods alt alligevel offentligt udstille sig selv som modstandere af Asminderød kros forsatte drift, når der nu var konstateret et flertal for en ny forhandlingsrunde.

Det var med meget stor glæde, at jeg modtog meldingen få dage efter, hvor det blev oplyst, at der var fundet en forhandlingsløsning, der betyder, at kroen fortsat kan fungere som kro. Det betyder så også, at man indskrænker havearealet og lægger nogle boliger der. Men hellere få skåret lidt ned på havearealet end at miste hele kroen.

Det er bare utroligt, at politikere, forvaltning og rådgivere var villige til at ofre kroens fremtid til fordel for spekulation i ejerboligmarkedet, fordi man hellere vil operere ud fra et “forsigtighedssynspunkt” i stedet for at stilling til, hvad man egentlig vil med kommunens udvikling.

Man forsøgte at lave et projekt, der indebar, at kro driften blev skubbet helt op i den nordlige den af kroen, forde der skulle være plads til dyre ejerlejligheder i resten.

Det ville betyde en betydelig investering i bygningsrenovering og nyindretning af et produktionskøkken, en investering, som krodriften ikke ville kunne bære.

Socialdemokraterne fastholdt stædigt under hele forløbet, at  fortsat skulle opretholdes i det areal der i dag er til rådighed for kroens forpagtere.

Undervejs i processen blev vi udsat for en helt urimelig pression fra politisk hold, men også fra administrationen, som blandt andet fik fabrikerede juridiske notater, som alene havde til formål at underbygge deres påstand om, at det ville være ulovligt at nægte en udstykning som ejerne ønskede.

 Vi krævede at man fortsatte med at forhandle med ejerne, for at finde en løsning alle kunne leve med, men det ville hverken forvaltning, borgmester eller et politisk flertal være med til. Det var så langt ude, at vi blev truet med, at vi ville blive holdt personligt økonomisk ansvarlige, hvis vi ikke makkede ret. Det gjorde vi så ikke.

I stedet fastholdt vi, at vi ikke ville acceptere en situation, hvor kro driften ville få forringet sine muligheder væsentligt. Det lykkedes at få Plan udvalget til at indstille, at der skulle nedlægges et § 14 forbud, som ville betyde, at ejerne måtte opgive deres planer.

Imidlertid var det klart, at der i økonomiudvalg og byråd ville være et flertal mod § 14 forbudet. Imidlertid fastholdt socialdemokraterne, at vi ville kræve at byrådet tog stilling til nedlæggelse af forbudet.

Og det skabte en del panik, for ganske vist mente flertallet, at det ville være ulovligt, men samtidigt ville de ikke risikere at skulle stemme mod kroens redning på et åbent byrådsmøde.

Under hele processen forsøgte vi at skabe alliancer på tværs af partiskel ind i den borgerlige lejr, for vi kunne ikke få hjælp hos vores normale alliancepartnere i krospørgsmålet.

Den operation lykkedes fuldt ud, og så sent som på dagen hvor sagen skulle afgøres i byrådet, havde jeg forhandlinger med konservative, som efterhånden var blevet presset hårdt fra deres bagland for være med til at finde en løsning.

Derfor fik vi lavet en aftale om, at jeg skulle stille 2 forslag på byrådsmødet. Det ene var vores oprindelige om at fastholde § 14 forbudet, og et alternativt om, at der skulle indledes endnu en forhandlingsrunde med ejerne, og at vi ikke ville acceptere, at kro driften fik stillet mindre eller andet areal tilrådighed, end det de har for nuværende.

Da det stod klart, at der ville være et flertal for endnu en forhandlingsrunde, endte det med, at et samlet byråd stillede sig bag beslutningen. Ingen ville trods altalligevel udstille sig selv som modstandere af Asminderød kros forsatte drift, når der nu var konstateret et flertal for en ny forhandlingsrunde.

Det var med meget stor glæde, at jeg modtog meldingen få dage efter, hvor det blev oplyst, at der var fundet en forhandlingsmæssig løsning, som betyder, at kroen fortsat kan fungere som kro. Det betyder så også, at man indskrænker havearealet og lægger nogle boliger der. Men hellere få skåret lidt ned på havearealet end at miste hele kroen.

Det er bare utroligt, at politikkere, forvaltning og rådgivere var villige til at ofre kroens fremtid. Det er mest ufatteligt at politikkerne  hellere vil operere ud fra et “forsigtighedssynspunkt” istedet for at agere ud fra, hvad man egentlig vil med kommunens udvikling.